International Krav-Maga Federation

International Krav-Maga Federation (IKMF) er i dag den største og bedst organisaerede udbyder af Krav-Maga og er repræsenteret i mere end 180 lande. IKMF har hovedsæde i Netanya, Israel, hvor organisationen blev oprettet i 1996 på opfordring fra grundlæggeren, Imi Lichtenfeld.

IKMF er i dag ledet af Eyal Yanilov, der er er ansvarlig for videreudviklingen af Krav-Maga og de internationale kurser.

GIT - IKMF Global Instructor Team

GIT er en særligt udvalgt gruppe af højt graduerede instruktører, som rejser rundt i verden for at uddanne nye instruktører og videreuddanne allerede etablerede instruktører i Krav-Maga.

GIT instruktørerne er en stor kapacitet i IKMF og leverer yderst professionel undervisning indenfor alle brancher (civilt, militært, politi, VIP m.m.).

IKMF i Danmark

International Krav-Maga Federation har eksisteret i Danmark siden 2001 som alternativ til andre selvforsvarssystemer. IKMF-Danmark har til opgave at varetage organisationens interesser i Danmark samt sørge for uddannelse af danske instruktører, afholdelde af seminarer og workshops samt markedsføring indenfor den offentlige sektor.

IKMF tilbyder både selvforsvarstræning for alm. borgere i vore klubber, som du finder rundt om i landet, og vi tilbyder branchespecifikke løsninger og træning til professionelle, som gerne vil sikre sig selv og sine ansatte i det daglige arbejde.