Krav-Maga's historie

Krav-Maga''s historie er næsten lige så spændende som selve systemet, hvis historie er tæt knyttet til udviklingen af staten Israel og landets historie samt behovet for en forsvarsmagt til at passe på landet i et af verdens farligste områder.

imi_02Grundlæggeren af systemet hed Imre Lichtenfeld, måske bedre kendt som Imi. Han var født i 1910 i Budapest under dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn. Han voksede op i Pozsony, som i dag hedder Bratislava. Imi''s far, Samuel Lichtenfeld, havde stor indflydelse i Imi''s liv. Samuel var chef politi-inspektør ved politiet i Bratislava, og var kendt for at have en foretaget et hav af anholdelser. Han var også en dygtig atlet og inden sin karriere ved politiet havde han arbejdet som akrobat i et stort cirkus.

Samuel ejede og underviste i selvforsvar i Hercules Gym. Imi trænede under sin far og blev en succesfuld bokser og bryder med nationale og internationale mesterskaber som bevis herfor.

imi_05Op gennem 1930''erne blev Imi tvunget til at forsvare sig selv og somme tider også sin bydel mod fascister, der i større og større grad udgjorde en trussel mod den jødiske befolkning i byen. Hans erfaring fra slåskampene på gaden kombineret med erfaringen fra træningslokalet gik op i en højere enhed for Imi, som indså, at selvforsvar i den virkelige verden ikke var det samme som sportskamp. Imi begyndte derfor at sammensætte en håndfuld brugbare teknikker som resultat heraf.

I 1940 blev Imi nødt til at flygte ud af landet, og han gik ombord på flygtningebåden "Pentcho", der havde kurs mod Israel (dengang Palæstina). Skibet var det sidste, der med succes undslap nazisterne på deres togter gennem det centrale Europa.

imi_04I 1942 blev Imi, grundet sit talent -og sin erfaring indenfor selvforsvar, rekruteret af Isaac Shadeh, øverstbefalende for Haganah. To år senere begyndte Imi at undervise i Kapap ("hand to hand combat") og fysisk træning ved specialenhederne i Haganah, Palmach og Palyam. I løbet af denne periode var der ikke mange skydevåben til rådighed, da disse var gemt væk af britterne, der kun tillod brug af skydevåben under specielle forhold og missioner. Det faktum, at soldaterne ikke kunne anvende skydevåben havde stor indflydelse på kampstilens udvikling og ubevæbnet kamp var yderst nødvendig for hærens fremtidige succes.

imi_09I 1948, da staten Israel blev dannet og IDF (Israeli Defense Forces) blev oprettet, blev Imi udpeget til chefinstruktør for den fysiske træning og Krav-Maga ved "IDF School of Combat Fitness".

Imi tjente ved IDF i omkring 20 år, hvor han udviklede og rafinerede sin unikke metode til selvforsvar og nærkamp. Det var hans opgave at sikre, at alle soldater i IDF inklusive specialenheder var eksperter i nærkamp. Imi benyttede samtidig sin tid i IDF til at forbedre og udvikle et system til alm. borgere, Krav-Maga.

imi_06Da Imi i begyndelsen af 1960''erne gik på pension fra IDF, begyndte han at tilpasse det militære kampsystem til civil brug. Han oprettede derfor to skoler; en i Netanya og en i Tel Aviv.

Arbejdet i de følgende år og op til i dag var fokuseret på at udvikle et forsvarssystem til at sikre borgere mod hverdagstrusler og overfald på gaden. Imi og hans seniorelever gav sig i kast med at udvikle Krav-Maga til et komplet system og Imi''s nærmeste assistent fra 1980 til Imi''s død, Eyal Yanilov blev gjort ansvarlig for at skabe en rød tråd i systemet.

Nye problemstillinger belv hele tiden opdaget og Imi lagde et stort arbejde i at finde løsninger til dem i samarbejde med sine topinstruktører. Kernen i systemet havde altid været, at det skulle være simpelt og effektivt, og Imi formåede altid at finde nemme løsninger på de fleste problemer.

Der blev foretaget mange ændringer i systemet, både teknisk og visuelt, men hele tiden var kernen i fokus: simpelt, effektivt, realisme.

imi_08Et interessant resultat af disse ændringer var Krav-Maga''s brug af bælter og grader. I de tidlige år var der ingen bælter i Krav-Maga, fordi det var et militært kampsystem. Men for at blive anerkendt blandt andre kampsportsgrene blev der indført et bæltesystem, som var baseret på bælterne i judo; hvid - gul - orange - grøn - blå - brun - sort. Systemet blev opdelt i grader, så det blev nemmere at organisere. Imi begyndte også at træne i gi (hvid kampdragt kendt fra bl.a. judo). I løbet af 1990''erne besluttede Imi dog, at der ikke længere skulle være bæltegrader i Krav-Maga, da de oprindelig ikke havde været en del af systemet og da de samtidig ikke havde nogen praktisk, realistisk eller taktisk indflydelse på systemet. Det gamle bæltesystem blev udskiftet med et gradueringssystem med graderne delt op i Practitioner/Graduate/Expert. Graderne bruges i dag og uniformen, der anvendes består af sorte bukser og sort eller hvid t-shirt.


imi_11Imi og hans seniorinstruktører dannede i 1978 Krav Maga Association og i 1992 ytrede Imi et ønske om at lave en international organisation, som skulle hjælpe med at sprede Krav-Maga til andre lande i verden. I 1996 blev dette ønske imødekommet med dannelsen af International Krav-Maga Federation (IKMF). Organisationen har hovedsæde i Netanya, Imi''s hjemby.

Frem til i dag er Krav-Maga vokset enormt, og IKMF har lokale afdelinger i USA, England, Sverige, Frankrig, Norge, Findland, Rusland og selvfølgelig Danmark. Men der er mange flere verden over. Systemet bliver brugt dagligt af soldater i IDF, specialenheder og politi rundt om i verden.

 

Den 8. januar 1998 afgik Imi Lichtenfeld ved døden. Han blev 88 år gammel.

 

imi_03

Imi Lichtenfeld
26.05.1910 - 08.01.1998

"So that one may walk in peace..."